FAQ

ofte stillede spørgsmål – find svar På alt om Danish Beachvolley Tour lige her!

Er du i tvivl om, hvad du skal medbringe til et stævne, hvordan tilmeldingen fungerer eller hvad du gør, hvis din makker bliver skadet? På siden her finder du en række af de ofte stillede spørgsmål, vi modtager, og deres tilhørende svar.

Vi kommer godt rundt om de fleste emner, men skulle du alligevel have et spørgsmål, vi ikke får dækket nedenfor, eller vil du gerne have hjælp til f.eks. din første tilmelding, skal du ikke tøve med at kontakte os – vi hjælper altid gerne, med at få dig ud i sandet!

Danish Beachvolley Tour består af en lang række stævner fordelt rundt omkring i hele landet, og der er derfor ret stor sandsynlighed for, at vi også kommer forbi dit nærområde. På Tourkalenderen kan du finde et overblik over datoerne for alle stævner samt lokation. I sommersæsonen har vi stævner hver weekend fra maj til september, mens vi i vinterhalvåret har 1-2 stævner om måneden.

Det er den enkelte arrangør, der sætter prisen på stævnet. På de enkelte stævnesider kan du derfor finde information om deltagergebyr, som typisk ligger mellem 250-500kr. per hold. På stævnesiderne finder du også en masse praktisk information om stævnet, som f.eks. forplejningsmuligheder og parkering.

Du tilmelder dig et stævne via linket på det enkelte stævneside, som fører dig ind til Latourna – vores tilmeldings- og turneringsside. Du skal have en profil på Latourna, hvorfra du kan tilmelde dig, redigere din profil, tjekke ranglisterne og meget mere.

Du kan løbende tilmelde dig turneringerne hele sommeren – men tilmeldingsfrist er altid mandagen før kl. 12:00.

Læs mere om TILMELDING her eller kontakt os, hvis du oplever problemer med din tilmelding.

Fredag kl. 10.00 inden stævnet kan du se det endelige kampprogram for den kommende weekends turneringer på Latourna, men allerede tirsdag lægges det foreløbige turneringsprogram op. Du skal blot være opmærksom på, at det kan ændres, hvis der kommer afbud – helt frem til fredag. Så.. stay informed!

Den danske sommer er lunefuld – så tjek altid vejrudsigten op til et stævne, så du er klar til alt fra monsunregn til hedebølge, og husk aldrig at gå ned på solbeskyttelse!

Alle hold bedes medbringe deres egen bold(e) til opvarmning og til brug i kampe. Spiller du Elitedivision, skal du være opmærksom på krav til spilledragten (læs mere her)

På de enkelte stævnesider, kan du læse mere om forplejningsmuligheder.

Det korte svar er nej, desværre. Når du tilmelder dig et stævne på Latourna, skal du tilmelde dig sammen med en makker. Kunne du godt tænke dig at tilmelde dig et stævne, men mangler en makker, anbefaler vi, at du laver et opslag i vores Facebookgruppe – måske din drømmemakker venter derude?

Hvis et hold ikke kan deltage i en turnering pga. sygdom eller skader, skal holdet hurtigst muligt melde afbud til Volleyball Danmark på tour@beachvolley.dk. Dette kan gøres indtil fredag kl. 09.00. Ved senere afbud skal dette ske til stævnets kontaktperson (tjek lokalinfo på stævnesiden) senest kl. 08.00 (gælder både på førstedagen for stævnet (normalt lørdag) og ved eventuelt afbud til et stævnes andendag).

Ved afbud inden fredag kl. 09.00 har den “raske” spiller mulighed for at deltage med en ny makker, hvis den nye holdkonstellation har de fornødne ranglistepoint til at deltage i turneringen. Holdet kan ikke avancere til højere rækker (f.eks. fra 1. division til Elitedivisionen), men seedes efter holdets nye seedningspoint. Ved afbud efter fredag kl. 09.00 trækkes holdet fra turneringen og erstattes ikke af et andet hold.

JA DA! Gi’ det et skud – Vi har stævner i bredderækkerne, hvor du kan prøve en sjov og aktiv dag/weekend i sandet med din ven, nabo, kollega eller kæreste! Du kan også kaste dig ud i et ranglistestævne, hvor du i så fald begynder i den laveste række. Hvis du skal have lidt hjælp til tilmelding, er du altid velkommen til at kontakte os på tour@beachvolley.dk

I Elite- og Divisionsrækkerne (fra 1.-5. division) spilles der niveauopdelt efter ranglistepoint, som optjenes via ens placeringer til de enkelte stævner. Har man ingen ranglistepoint starter man således i de laveste divisioner og kan derfra klatre op af ranglisten – only the sky is the limit!

Har du vilde volleyball skills, men er newbie på Touren, kan du prøve lykken og søge et wildcard til Elitedivisionen eller 1. division.  

Ranglistepoint er afhængige af hvilken type turnering der spilles. Dét kan du læse meget mere om på vores side om Ranglister.

For ungdom spilles der også med en speciel ungdomsrangliste – tjek den ud her.

Spiller du Breddestævner skal du bare være fløjtende ligeglad med ranglistepoint!

Kort svar: Nej! Vi spiller i alt slags vejr – også når det regner! I løbet af stævnet kan den turneringsansvarlige afbryde kampene kortvarigt, hvis forudsætningerne for at spille er umulige eller deciderede farlige for spillerne (f.eks. kæmpe regnfald eller lynnedslag). Uanset om du er spiller eller tilskuer, så husk at tjekke vejrudsigten inden du tager til stævne, og pak en taske med tøj til alt mellem monsunregn og hedebølge! Det er jo charmen ved den danske sommer, ikk?

JA! Når sommeren går på hæld, flytter vi efter en lille pause Danish Beachvolley Tour indenfor, nærmere bestemt til indendørs beachvolleyballanlæg, som findes i Aarhus, Odense og København. Vinter og mørke er derfor ingen undskyldning for stadigvæk at kaste sig rundt i sandet!

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Er du nået helt herned i bunden af vores FAQ-side, uden at finde svar på dit spørgsmål? No worries – du kan altid kontakte os, og så svarer vi inden for 2 hverdage. Hvis dit spørgsmål er relateret til detaljer om et specifikt stævne, f.eks. parkeringsforhold, forplejningsmuligheder mm., henviser vi til de enkelte stævnesider og den lokale kontaktperson for stævnet.