Danish Beachvolley Tour

Årets første Master-turnering: 175 hold hoppede rundt i sandet til Copenhagen Master

Årets første Master på Pepsi MAX Beachvolley Tour – Copenhagen Master – er nu veloverstået. Hele 175 hold fra eliten til ungdom og hyggeturneringer trodsede blæst og vind til en fed weekend i sandet.  Interessen for at deltage i Tourens første stævner er stadig ekstremt stor og turneringstilmeldingen var endnu engang fuld til weekendens Copenhagen…

|

:


Årets første Master på Pepsi MAX Beachvolley Tour – Copenhagen Master – er nu veloverstået. Hele 175 hold fra eliten til ungdom og hyggeturneringer trodsede blæst og vind til en fed weekend i sandet. 

Interessen for at deltage i Tourens første stævner er stadig ekstremt stor og turneringstilmeldingen var endnu engang fuld til weekendens Copenhagen Master, hvor der var over 50 på ventelisteb. Heldigvis var det muligt at udvide turneringen, og spillerne blev tilbudt at spille ved Hafnia-hallen lørdag og i Ryparken 2. pinsedag.

Den absolut danske topelite var også mødt op og trodsede blæst og vind for at spille om de mange ranglistepoints. De forsvarende Danmarksmestre Cecilie Køllner Olsen/Sofia Bisgaard var ganske overbevisende i deres indledende kampe og mødte i finalen det Islandske landshold Berglind Jonsdottir/Elisabet Einarsdottir. I finalen viste de islandske vikinger, hvem der var bedst i vind og regn, og de kunne modtage førstepræmien efter en 2-0 (21-18, 21-18) sejr over de forsvarende danmarksmestre.

For herrerne var det første gang den dobbelte Danmarksmester Nicolai Houmann kunne stille op med sin nye makker Kristoffer Abell på dansk jord. I finalen mødte de deres fynske landsholdskammerater Jacob Brinck og Daniel Thomsen, som de netop har spille Continental Cup sammen med. Begge hold havde op til finalen vundet alle deres kampe 2-0, men i finalen blev sejrherrerne hjemmebaneholdet, Nicolai Houmann/Kristoffer Abell, som vandt 2-0 (21-14, 28-26).

Ungdomsrækkerne blev om lørdagen afholdt i Ryparken, hvor de unge talenter dystede mod hinanden.

Weekendens vindere i ungdomsrækkerne
DU16: Mille Bassøe og Mila Lyø
DU18: Elif Dogan og Pippi Linnemann
HU16: Andreas Wiese Dobel og Jonathan Vinther
HU18: Axel Larsen og Albert Juul Zachariasen

Første hyggeturnering blev afholdt søndag med stor succes. Ca. 12 hold havde tilmeldt sig og fik en god dag i sandet. Næste hyggeturnering bliver afviklet til Aarhus Master d. 19.-20. juni. Læs mere om hyggeturnering her: http://volleyball.dk/index.php/tilmelding/hyggeturneringer

Se alle resultater for Copenhagen Master her: https://resultater.volleyball.dk/tms/Turneringer-og-resultater/Beach-Oversigt.aspx?TurneringsId=286&year=0

Del nyhed