I weekenden var det endelig tid til at få sat navne på de første par, som skal spille om DM-medaljerne ved ikoniske Nyhavn den 12. – 14. august. Seks par kan nu påbegynde forberedelserne til de afgørende finaler i København, når jagten på DM-titlen sættes ind.
Den lige vej til en plads i DM-feltet er en top3 placering ved semifinalestævnerne. Der har derfor været yderst hård konkurrence om podiepladserne i de sidste to weekender.
Hornbæk strand lagde i weekenden sand til sæsonens første semifinalestævne, hvor mere end 70 makkerkonstellationer var tilmeldt og der skulle spilles om DM-pladser.
Blandt forhåndsfavoritterne var makkerparrene Clara Bernberg Windeleff/Sofia Nørager Bisgaard og det islandske par Berglind Gigja Jonsdottir / Elisabet Einarsdottir, der da også viste fantastisk spil, og sikrede sig en henholdsvis 1. og 3. plads. Desværre kan ingen af holdene spille med om mesterskabet, da Windeleff/Bisgaard skal til EM i München og udenlandske hold kan ikke deltage i DM. Heldigvis får vi beachvolleyballparret Astrid Mellmølle / Kathrine Stein Brinck, at se til Danmarksmesterskaberne i Nyhavn, der med en 2. plads i weekenden sikrede sig avancement til DM-finalerne. Også Charlotte Krøyer/Pia Hove og Frederikke Schade Jensen/Maria Tyndeskov er DM-finaleklar, da deres 4.- og 5. plads lige nøjagtigt rækker til DM-kvalifikation. Hos herrerne viste de formstærke og rutinerede fantastisk spil på banen, og med en sikker 2-0 sejr i finalen tog Daniel Thomsen / Martin Trans weekendens første DM-billet. Makkerparret får dog selskab af den nye makkerkonstellation Peter Jensen /Nicolai Houmann, samt brødrene Oliver Venndt Kaszas / Sebastian Venndt Kaszas, der med en henholdsvis 2. og 3. plads ligeledes sikrede sig en billet til sæsonens måske vigtigste weekend.
DM-finalister Damer:
Astrid Mellmølle / Kathrine Stein Brinck
Charlotte Krøyer / Pia Hove
Maria Elisabeth Boelt Tyndeskov / Frederikke Schade Jensen
DM-finalister Herrer:
Daniel Thomsen / Martin Trans
Peter Jensen / Nicolai Houmann
Oliver Venndt Kaszas / Sebastian Venndt Keszas
DM-finalerne spilles den 12. – 14. august, og udspiller sig på fantastiske Nyhavn på et anlagt setup. Skal du med, når vi kårer Danmarks nye beachvolleyballmestre? Find mere information om finalerne, og køb din billet her.
Støt de partnere, som støtter os:
C More er ny Danish Beachvolley Tour partner
”Hos C More får du adgang til det stærkeste udvalg af krimiserier fra Norden og Storbritannien + en hel masse andre gode serier og film” Med Danish Beachvolley Tour får du lige nu en hel måned gratis på tjenesten her.