Det er nok ikke gået manges næser forbi, at Danish Beachvolley Tour i årene fra 2016 til 2021 var bakket op af Royal Unibrew med brandet Pepsi Max. Royal Unibrew er derfor en partner, som kender sporten og miljøet rigtig godt, og som vi nu har lavet et rigtig flot partnerskab med på ny – denne gang med 7up Zero Sugar i hovedrollen.
Et partnerskab med nye rammer
Sammen med alle vores partnerne er det vores opgave at give spillere og gæster den bedst mulige oplevelse både på stranden, i byen og online. Det betyder, at selv om Royal Unibrew igen står bag et stort partnerskab på Danish Beachvolley Tour, så vil der være en række andre tiltag i partnerskabet, end det var tilfældet i den tidligere periode. Vi fastholder også navnet ”Danish Beachvolley Tour”, således vi sikrer den bedst mulige branding af Touren.
Kommerciel chef i Volleyball Danmark, Anders Chahrour Jensen siger om partnerskabet:
”Jeg er utrolig stolt over det her partnerskab. Da jeg startede 1. januar 2022, så var min allerførste aktion at række ud til Royal Unibrew for at indhente værdifulde input til det partnerskab, som de desværre opsagde i efteråret 2021.”
”Igennem mange gode snakke med Therese og holdet, så tager vi nu en tur mere i sandet, og som fællesskab er det her comeback en stor blåstempling af vores arbejde med at udbrede sporten og gøre den konkurrencedygtig både indenfor og udenfor linjerne. Nu er det på med arbejdshandskerne, så vi kan levere en fantastisk case til 7Up Zero Sugar og Royal Unibrew, og jeg glæder mig meget.”
Også hos 7Up Zero Sugar er der stor optimisme at spore.
Therese Nerder, Senior Brand Manager for PepsiCo CSD fortæller om partneraftalen:
”Vi har haft en god og ærlig dialog med Volleyball Danmark, og nu har vi fundet et rigtigt fint setup, som giver mening, og jeg er derfor glad for, at vi er tilbage på Danish Beachvolley Tour.”
”I forhold til tidligere, så har vi i år valgt at 7Up Zero Sugar skal være eksponeret på Danish Beachvolley Tour. 7Up Zero Sugar er en høj prioritet for os, og brandet skal have et nyt liv i Danmark. Her ser vi Danish Beachvolley Tour som en rigtig god platform til at komme rundt i landet. Vi glæder os til en god og solrig sommer sammen med de mange spillere og tilskuere.”
Du kan dykke ned i den lækre læskedrik her
Partnerne er med til at finansiere Danish Beachvolley Tour
Vores partnere er med deres økonomiske bidrag med til at skabe det afgørende fundament på Danish Beachvolley Tour, så vi kan tilbyde det bedste mulige setup på Touren, og derfor opfordrer vi selvfølgelig til at støtte op om dem, der støtter vores sport.
Partnerne på touren lige nu er: 7Up Zero Sugar, Toyota, Fisherman’s Friend og C More.