Danish Beachvolley Tour

10 FAQs – Alt du skal vide om Pepsi MAX Beachvolley Tour 2021

Sommerens Pepsi MAX Beachvolley Tour serves i gang lørdag den 8. maj. Læs med her for at gøre dig 100% klar! 1. Hvor spilles Pepsi MAX Beachvolley Tour 2021?Vi vil næsten vende spørgsmålet om til ”hvor spilles Pepsi MAX Beachvolley Tour IKKE?”. For sommeren 2021 bliver den VILDESTE beachvolleysommer med intet ringere end 44 turneringer…

|

:


Sommerens Pepsi MAX Beachvolley Tour serves i gang lørdag den 8. maj. Læs med her for at gøre dig 100% klar!

1. Hvor spilles Pepsi MAX Beachvolley Tour 2021?
Vi vil næsten vende spørgsmålet om til ”hvor spilles Pepsi MAX Beachvolley Tour IKKE?”. For sommeren 2021 bliver den VILDESTE beachvolleysommer med intet ringere end 44 turneringer rundt omkring i Danmark. Og ja.. det var 44!

Fra suset ved æ’ Westerhav til hjertet af København tager Touren dig hver weekend rundt i det danske sommerland. Hop ind på Tourkalenderen på vores splinternye hjemmeside for at få hele overblikket (pssst, har du set, at du kan ’klikke’ de forskellige kategorier af?).

 2. Hvem kan spille med i turneringerne?
Det korte svar er ALLE.

Det lidt længere svar er, at Pepsi MAX Beachvolley Tour helt sikkert byder på en turnering, der kan matche din profil – uanset alder, niveau, ambitioner og form (!). Vi deler turneringerne op i:
• Elite og division
• Ungdom (nu også med Kids- og Teenstævner)
• Breddeturneringer (2 personer)
• Hyggeturneringer (4-6 personer)

Få overblikket over de forskellige kategorier her.

3. Hvordan og hvornår tilmelder jeg mig til turneringerne?
Ja – vi ved godt, at det med tilmeldingen godt kan virke liiidt ’langhåret’, hvis du ikke har prøvet det før, men tag en dyb indånding og læs med på de følgende links, alt efter hvad du skal spille:

• Elite og division
• Ungdom (obs. der er to forskellige tilmeldingssystemer til henholdsvis Ungdom og Kids+Teen)
• Breddeturneringer
• Hyggeturneringer

Du kan løbende tilmelde dig turneringerne men HUSK at tilmeldingsfristen i år er rykket til mandag kl. 18:00 før stævnet. Hyggeturneringerne er dog først torsdag kl. 23.59 – og faktisk kan du også møde op på dagen til dem (hvis de ikke er udsolgt).

4. Skal jeg have en licens?
Ja, det skal du, hvis du vil spille Elite+division, Ungdom og Bredde (Dvs. IKKE hyggeturneringer og Kids+Teen). Men licensen for beachvolleyball opkræves automatisk sammen med tilmelding til din første turnering. Du skal derfor IKKE løse licens gennem licenssystemet. Licensperioden er 1/10-2020 til 30/9-2021

5. Hvor finder jeg information om optagelse, priser, præmier, parkering, osv. om de enkelte stævner?
beachvolley.dk kan du finde de specifikke turneringssider for ALLE turneringer på Touren. Her kan du finde svar på det meste omkring turneringen, og skulle der være noget vi har misset, vil der også være kontaktinfo på de personer, som kan hjælpe dig videre.

På Facebooksiden Danish Beachvolley Tour har vi også lavet begivenheder til alle turneringer, så husk endelig at trykke ”deltag”, så du får opdateringer omkring de turneringer, du er interesseret i.

6. Hvordan fungerer ranglisten?
I Elite- og Divisionsrækkerne (fra 1.-5. division) spilles der niveauopdelt efter ranglistepoint, som optjenes via ens placeringer til de enkelte stævner. Har man ingen ranglistepoint starter man således i de laveste divisioner og kan derfra klatre op af ranglisten – only the sky is the limit!

Ranglistepoint er afhængige af hvilken type turnering der spilles. Du kan se hvor mange ranglistepoint der gives i de enkelte turneringer her.

For ungdom spilles der også med en speciel ungdomsrangliste – tjek den ud her.

Spiller du Bredde eller Hyggeturneringer skal du bare være fløjtende ligeglad med ranglistepoint ?

7. Aflyses turneringen ved dårligt vejr?
Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning (åh nej.. ikke den igen!). Vi ved godt, at beachvolleyball er lækrest i høj sol og 20+ grader, men medmindre vi får en melding fra John Snow om at ”Winter is coming”, så gennemfører vi turneringen uanset vejrsituationen. Og med den lunefulde danske sommer anbefaler vi at pakke tøj til alt mellem monsun og hedebølge!

8. Kommer der lækre sponsorprodukter til turneringerne?
Oh yes! Til de store Pepsi MAX stævner (dem der har Pepsi MAX i titlen), semifinalestævnerne og finalestævnerne kommer vores fantastiske sponsorer forbi og forkæler jer! I kan naturligvis nyde iskolde Pepsi MAX, og derudover bliver der lækkerier i form af is fra Frisko og pastiller fra Fisherman’s Friend!

9. Tages der hensyn til Covid-19 restriktioner?
Naturligvis! Vi holder et skarpt øje på alle gældende retningslinjer for udendørs idræt og turneringsafvikling, så spillere, frivillige, officials og muligvis tilskuere trygt kan komme til vores stævner.

Spillere og officials vil blive informeret på mail om gældende retningslinjer til den aktuelle turnering og hvordan turneringen kommer til at blive afviklet inden for disse rammer. På turneringernes respektive facebookbegivenheder vil der også løbende blive informeret om retningslinjer for publikum, osv.

Der kommer nok en del ændringer i restriktioner hen over sommeren, så hold dig informeret og husk altid at overholde de generelle retningslinjer.

10. Er der mere jeg skal vide?
Sikkert! Men kan du ikke finde svaret på beachvolley.dk eller ved at kontakte os, så giver vi sgu en is!

God fornøjelse på Pepsi MAX Beachvolley Tour 2021

Del nyhed